News

Categories

Vildt sjove og nye eventyr i Skovhuset Granhøj

Lige op ad Hareskoven, mellem store knirkende bøgetræer, små søer, naturstier og grønne plæner ligger en ældre, men historiefyldt og charmerende spejderhytte.

Hytten ligger på sin egen grund, som er et ca. 13.000 m2 naturområde, med brændehytte, shelter og to søer. Et lille naturreservat med et naturliv, der bare venter på at blive udforsket og udfordret af både børn og voksne.

Granhøj er ejet af Børneringen og købt med det formål, at give børnene i Børneringens institutioner et godt sted til at udforske og lege i den frie natur. En mulighed for at komme væk og få et pusterum fra hverdagens trummerum og få jord under neglene.

Huset er primitivt med brændeovn, el-opvarmede rum, skråbrædder, men med et fint køkken, spiseplads, bad og toiletter, sovepladser m.v.

Granhøj er en ideel base og rart sted, at søge tilflugt i efter en lang dag i naturen. Hvad enten turen har været udforskningen af huset, grunden, eller de muligheder som Hareskoven i øvrigt giver.

Huset i Hareskovens baghave byder sig til, som den kærkomne mulighed for at slutte dagen med snobrød på grundens bålplads, kakao til den knitrende kamin og som rammen om spændingsfyldte historier.

Modsat Børneringens koloni udlejes Skovhuset kun til Børneringens institutioner.

Nete Dietrich - nete@borneringen.dk | Direktør

Contacts /

For more information, please contact:
Nete Dietrich
Direktør