News

Categories

Agriculture and forestry |
Politics |
Retail trade |
Hobby |
Energy and utilities |
Production, other |

Informationsmøde om kommende kraftvarmeudbud

Nyt udbud af el-kapacitet fra kraftvarmeværkerne i Dansk Kraftvarme Kapacitet til elhandlerne er på trapperne.

Dansk Kraftvarme Kapacitet gør klar til sit næste udbud af kapacitet fra kraftvarmeværkerne til elhandlerne.
45 repræsentanter fra markedsaktørerne i Danmark og Norge samt kraftvarmeværker er i dag, fredag den 20. april, samlet i Fjernvarmens Hus til informationsmøde om det kommende udbud.

Udbuddet åbner 30. april og løber frem til 31. maj. Her bliver den kapacitet, kraftvarmeværkerne har tilbudt gennem fuldmagter, solgt til rådighed for højeste bud fra elhandlerne.

Første udbud fra november 2017 for hele 2018 forløb godt, og Dansk Kraftvarme Kapacitets forretningsmodel som supplement i elmarkedet er blevet godt modtaget.

Nyheden ved næste udbud er, at der også kan bydes på kapacitet i et enkelt kvartal og ikke kun for et helt år. Det giver elhandlerne øget fleksibilitet og dermed øget incitament til at byde i udbuddet.

Dansk Kraftvarme Kapacitet er et andelsselskab ejet af Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Dansk Fjernvarme og Dansk Kraftvarme Kapacitet og 87 kraftvarmeværker.
Læs mere
Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for 405 fjernvarmeværker fordelt over hele landet. Af disse er ca. 40 kommunale forsyninger med ca. 50 % af fjernvarmeleverancen. Ca. 350 er andelsselskaber med knap 50 % af varmeleveringen. Der er ca. 10 private selskaber, der kun leverer en smule af al fjernvarme. Dansk Fjernvarmes medlemsværker forsyner ca. 1,7 mio. boliger og 3,6 mio. danskere med fjernvarme. Dansk Fjernvarme blev stiftet i 1957 under navnet Danske Fjernvarmeværkers Forening for at varetage fjernvarmeværkernes interesser og samtidig organisere samarbejdet værkerne imellem.
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding
Denmark
mail@danskfjernvarme.dk
Tlf. 76 30 80 00
Fax 75 52 89 62