Trehøje Skytteforening afholdt i oktober pigecamp for riffelskytter i håbet om at få flere piger i teenagealderen til at dyrke idræt. Og det var ikke sidste gang, Trehøje gjorde det.
12 friske, unge piger i alderen 11-16 år var en del af pigecampen i den midtjyske skytteforening, og det blev en succes, fortæller formand i Trehøje Skytteforening, Bent Kruse.
– Pigerne har hygget sig, og der blev knyttet nogle nye venskaber rundt om skydningen. Vi vil meget gerne gentage arrangementet en anden gang, siger Bent Kruse.
Trehøje Skytteforening afholdt deres pigecamp som en del af samarbejdet mellem DIF og hygiejnekæden Always, der under kampagnen #LikeAGirl netop sætter fokus på den gode idrætsoplevelse for piger i teenagealderen, hvor der ofte sker frafald i deltagelsen i foreningsidræt.
78 foreninger fik tildelt midler til at afholde en pigecamp i løbet af 2018, heriblandt Trehøje Skytteforening.
Foruden skydetræning var der også forskellige underholdende aktiviteter på programmet. Blandt andet var der en konkurrence i at ’pimpe sin riffel’, så den fik en spændende og unikt udseende. Weekenden var med overnatning, hvor der lørdag aften blev hygget med film og popcorn.
Derudover var den lokale eliteskytte og VM-sølvvinder for damehold Rikke Mæng forbi for at besøge de deltagende piger.
– Der var både piger, der gik til skydning i andre skytteforeninger, der deltog i campen, der var et af vores egne medlemmer, og så var der piger, der aldrig havde skudt før, fortæller Bent Kruse.
Trehøje Skytteforening afholdt succesfuld pigecamp
Dansk Skytte Union er stiftet den 24. juni 1913 og optaget i Danmarks Idrætsforbund (DIF) i 1914. I Unionen dyrkes alle arter af konkurrenceskydning med små- og storkalibrede rifler, pistol/revolvere, luftvåben og haglgeværer med formålet at udbrede kendskabet til og udvikle færdigheder i skydning som idræt under Danmarks Idrætsforbund.
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Skydning
Danmark
Trehøje
Pigecamp
Contacts /
For more information, please contact:
Anne Helmine Olesen
Kommunikationsansvarlig