Vandreruternes svar på restauranternes Michelinstjerne er netop blevet tildelt Marskstien. Den 54 kilometer lange vandrerute er blevet certificeret som en kvalitetsvandrerute, Leading Quality Trail – Best of Europe. En certificering, der sikrer, at Europas vandreturister får øjnene op for området.
Dermed har vi i Sønderjylland nu hele to certificerede vandreruter - som den eneste destination i Danmark. Gendarmstien blev i 2015 certificeret som den første europæiske kvalitetsvandrerute i Danmark og nu også Marskstien i Tøndermarsken.
Anerkendelsen kommer fra den europæiske vandreorganisation, European Ramblers Association og vejen til certificeringen er lang. Den forudsætter, at en lang række kriterier er opfyldt, og den er kun blevet en realitet med god hjælp fra en gruppe frivillige, som har hjulpet med indsamling af data og som har gået Tøndermarsken tynd.
Den positive tilbagemelding vækker glæde på borgmesterkontoret i Tønder, hvor Henrik Frandsen, formand for partnerskabet i Tøndermarsk Initiativet, siger:
”Det er en fantastisk nyhed, at Marskstien er kommet på den fornemme liste over Europas allerbedste vandreruter. Det er virkelig godt gået af alle, der har arbejdet for denne certificering, det er en glædens dag”.
Den officielle overrækkelse af certifikatet foregår den 19. august kl. 14.00 ved Lægan Pumpestation, hvor præsidenten for European Ramblers Association, Boris Mićić, overrækker beviset på certificeringen til borgmester ved Tønder Kommune, Henrik Frandsen.
Alle er velkomne. Der vil være taler og vandring på Marskstien.
Etableringen af Marskstien er muliggjort med støtte fra A.P. Møller Fonden og Nordea Fonden og i samarbejde med Digelaget For Marsken Ved Tønder.
Marskstien er blevet realiseret som et af Tøndermarsk Initiativets seks projektspor. Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc.Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.
Krediter: Ulrik Pedersen
Kontaktperson ved spørgsmål:
Ulrik Pedersen, ulpe9@toender.dk
Tøndermarsk Initiativet, telefon: Tlf. +45 74 92 92 92 - Mobil +45 23 45 95 36
Marskstien blåstemplet
To af Europas bedste vandreruter ligger i Sønderjylland
Gitte Hoeg Andersen, gitte@dssj.dk
Marketing & PR, telefon +45 81 82 45 63
Destination Sønderjylland
Marketing & PR, telefon +45 81 82 45 63
Destination Sønderjylland
Contacts /
For more information, please contact:
Gitte Hoeg Andersen
Marketing & PR