News

Categories

Agriculture and forestry |
Islam |
Social science |
Diseases |
News |
News |

Drømmejob: "Jordemoder, dyrlæge eller politibetjent"

Telma Eiriksdottir får lidt ekstra motivation til at klare skolen, når hun mødes med Anne-Mette Enoksen fra Arriva. Af Martin Wex i Arriva Update.

14-årige Telma Eiriksdottir er en af de unge, der har tilmeldt sig Skoleguiderne for at få en voksen at tale med – en voksen, der hverken er hendes mor, far eller skolelærer. Hun er blevet sat sammen med 43-årige Anne-Mette Enoksen, der er group controller i Arriva Danmark, og det er Telma Eiriksdottir glad for, selv om hendes drømmejob ikke umiddelbart er at finde i Arriva.
"Det er ret spændende at mødes med Anne-Mette, selv om jeg egentlig gerne ville have hjælp til at blive enten jordemoder, dyrlæge eller politibetjent. Hendes job handler mest om matematik – og det kan jeg ikke lide – men det er rart at snakke med en voksen," siger Telma Eiriksdottir, der går i 8. klasse på Amager Fælled Skole i København.

Gensidig tillid

De mødes hver fjortende dag og er sammen i to timer, hvor de taler om alt og ingenting – venner, mad, motion, musik og meget mere.
"Vi snakker og hygger, og det er rigtig rart – men det er mere end det, for det handler også om at lære at stole på voksne. Det er ikke alle voksne, man kan stole på," siger Telma Eiriksdottir.

Anne-Mette Enoksen er heldigvis til at stole på og har endda en ven, der arbejder i politiet, så Telma Eiriksdottir får nok også lov at se, hvordan det er at være politibetjent.
Erhvervsguiderne er frivillige mentorer (erhvervsguider), ansat i lokale virksomheder, som hjælper unge fra 7. til 10. klasse til at få mål og retning for tilværelsen. Målgruppen er elever, som har potentialet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Erhvervsguiderne sker i et samarbejde med Foreningen Nydanskere og High:five.