Det danske audiobrand MIIEGO skal levere eksklusive specialdesignede høretelefoner til UEFA og Champions League

Categories

Danske MIIEGO leverer høretelefoner til Champions League

Den danske iværksættervirksomhed, MIIEGO, som fokuserer på lydprodukter til en aktiv livsstil er blevet samarbejdspartner og leverandør til UEFA og verdens største fodboldturneringer for klubhold

Bolden ruller igen og årets store europæiske fodboldturneringer for klubhold er sparket igang.

I år med en helt ny ligastruktur. Men det er ikke den eneste nyhed i år, for i denne sæson er det danske audiobrand MIIEGO for første gang med som udvalgt leverandør og samarbejdspartner til UEFA.

MIIEGO leverer således i år eksklusive specialproducerede høretelefoner til alle UEFA-turneringerne: Champions League, Europa League, Conference League og Women's Champions League.

Både høretelefoner, ørepuder, opbevaringspose og emballage er spesialdesignet af UEFA i samarbejde med MIIEGO
Både høretelefoner, ørepuder, opbevaringspose og emballage er spesialdesignet af UEFA i samarbejde med MIIEGO

"Vi er selvsagt stolte af at være blevet valgt som producent og leverandør til UEFA for disse store internationale turneringer. Samarbejdet repræsenterer en stor milepæl for os, og vi har udviklet specialudgaver af nogle af vores bedste høretelefoner eksklusivt til UEFA og deres samarbejdspartnere.
Det her er jo en af de absolut største og ypperste samarbejdspartnere, der findes inden for sports- og fodboldverdenen," fortæller MIIEGO grundlægger og direktør Christian Jeppesen.


Bo Esbensen (t.v.) er b2b-salgschef hos MIIEGO og Christian Jeppesen er grundlægger og direktør hos det danske audiobrand. De glæder sig over det nye samarbejde med UEFA og Champions League 
Bo Esbensen (t.v.) er b2b-salgschef hos MIIEGO og Christian Jeppesen er grundlægger og direktør hos det danske audiobrand. De glæder sig over det nye samarbejde med UEFA og Champions League


Når kun det bedste er godt nok
Som en lille aktør i audiobrancen tager MIIEGO udfordringen med at levere til UEFA alvorligt. "I Champions League er kun det bedste godt nok. Vi skal sørge for, at lydoplevelsen er af højeste kvalitet, og vi skal overbevise om, at vi fortjener at være en del af dette fine selskab. Samtidig er vi jo i år det eneste 'hold' fra Skandinavien, der er kvalificeret til denne sæsons Champions League," fortæller Christian Jeppesen med et glimt i øjet.


Årets Champions League høretelefoner fra MIIEGO med det velkendte stjernelogo
Årets Champions League høretelefoner fra MIIEGO med det velkendte stjernelogo


En stor anerkendelse
MIIEGO leverer eksklusive specialproducerede høretelefoner til alle UEFA-turneringerne: Champions League, Europa League, Conference League og Women's Champions League. Høretelefonerne vil være specialudgaver af MIIEGOs prisvindende BOOM ANC-model, med individuelle og unikke designs og emballager til hver turnering. Jeppesen beskriver samarbejdet som en betydelig anerkendelse for MIIEGO som leverandør og mærkevare.


Specialdesignede emballager til alle UEFA-varianterne
Specialdesignede emballager til alle UEFA-varianterne


Kvalitet i højsædet hos kunden
Produktion af høretelefonerne har været en grundig proces, hvor kvalitet har været i fokus for kunden, UEFA.
"Det har været en spændende, men også lang og ret detaljeret proces at få defineret de endelige produkter, fordi alle produktelementer er blevet grundigt vurderet og udvalgt. Det har været ret tydeligt i løbet af processen, at man på alle niveauer har sat barrieren meget højt kvalitetsmæssigt og kun ønsket det bedste af det bedste. Så dette har vi selvfølgelig forsøgt at imødekomme, og vi er meget tilfredse med resultatet. Tilbagemeldingerne så langt på de endelige produkter har også kun været positive," fortæller Christian Jeppesen.


MIIEGO har udviklet fire specialversioner af BOOM-høretelefoner produceret eksklusivt til UEFA og Champions League
MIIEGO har udviklet fire specialversioner af BOOM-høretelefoner produceret eksklusivt til UEFA og Champions League


Faktaboks
  • De fire specialversioner af UEFA-høretelefonerne har MIIEGO produceret eksklusivt og i begrænset antal.  Udviklet med udgangspunkt i MIIEGO-modellen: ”BOOM ANC”.
  • BOOM ANC har vundet internationale priser for design og lydkvalitet, fx ISPO-award og Red Dot Award.
  • MIIEGO leverer i år til Champions League, Women’s Champions League, Europa League og Conference League.

Om MIIEGO
MIIEGO A/S er en dansk virksomhed grundlagt i 2010, og er specialiseret i trådløse audioprodukter i form af hovedtelefoner og højttalere. Virksomhedens fokus er på at udvikle innovative produkter til en aktiv livsstil.
Navnet MIIEGO er inspireret af: ”Me-On-The-Go” eller på dansk: “Mig på farten”, som referer til brandets filosofi bag produktudviklingen, hvor grundtanken er, at produkterne skal kunne bruges på farten.
MIIEGO samarbejder med forskellige sportsfolk omkring produktudvikling og markedsføring via SoMe, og sælger sine produkter til forbrugere og via detailbutikker men også til B2B-markedet via partnersamarbejder.
MIIEGO har samarbejde med store internationale aktører som bl.a. VOLVO, PEPSI og nu også UEFA og Champions League.


MIIEGO® - ACTIVE LIFESTYLE AUDIO MIIEGO is MUSIC ON-THE-GO. MIIEGO® is an innovative Danish brand, specializing in high performance wireless audio products for an active lifestyle. Founded in 2010, on proud Danish acoustic and audio traditions, MIIEGO® has won numerous international product tests and awards for top quality sound, comfort, functionality and product design. All MIIEGO® products are designed to withstand and survive the challenging Scandinavian climate and are built to be used for on-the-go action - indoor and outdoor, anywhere and anytime. READY. SET. MIIEGO.
Christian Jeppesen - cj@miiego.com | CEO