Vi står over for meget komplekse problemstillinger, når det kommer til et rent og sundt hav, men ét problem er nemt at forholde sig til: Skrald. Ifølge National Geographic flyder der lige nu over 100 millioner ton plastik rundt i vores have. Dette udgør en trussel for såvel mennesker og dyreliv, samt for de mange lokalsamfund, der er afhængige af rene kyster og et sundt hav.
NOVASOL Coastal Care i Europa
NOVASOL tager gerne et ansvar for at medvirke til at løse de massive problemer med forurening. Derfor arrangeres der for fjerde år i træk Coastal Care event den 5. maj 2019. Affaldsindsamlingerne finder sted på mere en 30 destinationer i Europa, heriblandt Frankrig, Spanien, Italien, Kroatien, Holland, Polen, Tyskland, Sverige, Norge og Danmark.
I Danmark vil der være Coastal Care events på følgende steder:
- Ebeltoft: NOVASOL, Vibæk Strandvej 8, 8400 Ebeltoft. Kl. 11.00.
- Blokhus: Blokhus Strand ved nedkørsel. Kl. 10.00
- Jerup Bratten Strand v. købmanden Kl. 10.00
- Blåvand: Sandkassens Grill, Fyrvej 63 A. Kl. 11.00
- Marielyst: Marielyst Strand, for enden af Strandstrøget. Kl. 10.00
- Rømø: Lakolk Strand ved nedkørslen. Kl. 10.00
- Vig: Vesterlyng v. Kalundborg. Kl. 10.00
- Bornholm: Nørrekaas Lystbådehavn v/Remisevej i Rønne. Kl. 11.00
- Vorupør: v/P-pladsen ved Bøgsted Rende mellem Klitmøller og Vorupør. Kl. 10.00
- Virum: Havnehytten v/Lyngby Sø. Kl. 11.00
Ikke kun affald, men også værdifuld data
NOVASOL støtter Ocean Conservancy Group og deres arbejde med dokumentation af resultaterne fra Coastal Care. Ocean Conservancy Group indsamler alle informationer vedr. globalt indsamlet affald i deres “ ‘Ocean Trash Index” – som er verdens største database for indsamlet affald i kystnære områder. Indekset er uvurderligt i arbejdet med at tracke affald i havene og udtænke løsninger for at komme forureningen til livs.
“Alt det data, der bliver indsamlet under NOVASOL Coastal Care, vil blive tilføjet indekset og vi er meget stolte over, at være en del af denne vigtige sag,” udtaler Lone Feldthaus, direktør for produktafdelingen i NOVASOL.
Udover det primære formål, at mindske forureningen af vores kyster, er en central motivationsfaktor bag NOVASOL Coastal Care, at bakke op om de mange lokalsamfund, som er afhængige af et sundt hav og rene kyster.
”Igennem vores egne kontorer, medarbejdere og partnerskab med sommerhusejere er vi en del af mange lokalsamfund over hele Europa, og en helt central del af vores virksomhedsfilosofi er netop, at støtte op om disse samfund,” forklarer Lone Felthaus.
“Herudover er det vigtigt for os, at give vores gæster de bedst mulige ferieoplevelser. En stor del af dette, er oplevelser i en ren og sund natur. Sammen med de miljømæssige værdier er dette en vigtig motivation for afholdelsen af NOVASOL Coastal Care,” siger Lone Feldthaus.
Hvis du ønsker at deltage i NOVASOL Coastal Care 2019, kan du her finde et event nær dig her:
Deltag i NOVASOL Coastal Care 2019