Categories

Beverages |

3 Svanekeøl vinder sølv og bronze ved FoodTech i Herning

I disse dage finder FoodTech sted i Herning. Det er Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi og mødestedet for hele fødevareindustrien.

Messen er også kendt for sin International Food Contest, hvor der er muligt at stille op inden for fødevarer og drikkekategorier, som derefter bedømmes af et dommerpanel bestående af fagspecialister. Svaneke Bryghus stillede op med 3 øl i kategorien Øl, og sikrede sig gode placeringer til alle tre ølvarianter.

SolskinsAle vandt sølv, mens den alkoholfri Don’t Worry Pale Ale og den mexicanske Bingo Gringo vandt bronze. Steen Jespersen, direktør for Svaneke Bryghus er meget tilfreds med resultatet. ”Alle 3 øl er nogle af vores nyere varianter, og det er derfor rart at få dem bedømt af et professionelt dommerpanel.

Vi har fået nogle flotte kommentarer med fra dommerne, som især fremhæver den tekniske vurdering af øllet, og det er en cadeau til vores brygmester Jan Paul, som er ekstremt dygtig inden for det felt.” For mere information kontakt direktør Steen Jespersen: mobil 20652830 samt sj@svanekebryghus.dk. Foto fra konkurrencen er vedhæftet.

Øvrige fotos kan downloades via www.svanekebryghus.dk/presse Om Svaneke Bryghus Svaneke Bryghus startede som et lille restaurationsbryggeri i 2000, og var dengang blandt de første mikrobryggerier i Danmark. I dag er Svaneke Bryghus et veletableret craft bryggeri, der brygger over 1,5 mio. l økologisk øl om året.

Svanekeøl forhandles i hele Danmark. Selvom bryggeriet har haft vokseværk, er grundtanken og øl-filosofien stadig den samme som, da bryggeri-eventyret startede. Svaneke Bryghus vil være kendt for god øl, hvor brygningsprocessen ikke bliver fremskyndet, men hvor man lader tiden arbejde for sig.

Svaneke Bryghus lader sig inspirere af Bornholm, naturen og ø-mentaliteten, og blev i 2018 et 100% økologisk bryggeri. Svanekeøl brygges altid i Svaneke, hvor bryggeriet beskæftiger 12 årsværk.

Svaneke Bryghus brygger ufiltreret craft beer. På Svaneke Bryghus giver vi øllet den tid det kræver. Brygmesteren skaber og følger vores øl med et eneste formål: smagsmæssig balance. Intet forlader bryggeriet inden denne simple formel er opfyldt.
Svanevang 10
3740 Svaneke

Contacts /

For more information, please contact:
Maria Barslund
PR - og kommunikationsansvarlig