Hvor er de handikappede i valgdebatten?

Handikappede og specielt psykisk handikappede interesserer stort set ikke partierne, der bejler til vælgerne om at få plads i Hjørring Byråd. Det er da helt galt. De psykisk handikappede kan ikke tale deres egen sag og deres familier er ofte så pressede, at de kun har energi til at kæmpe for deres egne. Det er helt naturligt.

Jeg har været far til en psykisk handikappet i snart 30 år og har derfor oplevet meget med hensyn til forholdene for de psykisk handikappede og for deres familier. Da Nordjyllands Amt blev nedlagt og hele handikapområdet blev overført til kommunerne, skete de første ulykker.
Kommunerne var sikre på, at de kunne gøre det både bedre og billigere. Det er korrekt, at det blev billigere. Hele den store ekspertise, der var i amtet, blev sparet væk og kommunerne gik, sikkert velment, i gang med at løse opgaven. De havde hver især ikke det volumen i opgaverne, der kunne forsvare at den tilstrækkelige kompetence blev opbygget. Der blev lavet mange løsninger, der dog ikke var lige så gode som det, man havde mistet.  

Næste ulykke var, at man ret hurtigt fik øje på de muligheder, der var for besparelser. De psykisk handikappede og deres familier udgør en lille del af vælgerskaren og kan dermed ikke forsvare sig. Ofte blev der lavet regler og generelle retningslinjer, der kun havde det formål at nedsætte det serviceniveau, disse svage borgere havde. Generelle retningslinjer er i strid med alle love, der anviser at alle afgørelser skal ske på baggrund af individuelle vurderinger.

Med stor støtte fra de Konservative politikere er der på det seneste rettet lidt op på bevillingerne til de psykisk handikappede i Hjørring Kommune, men der er stadig lang vej til, at disse medborgere får de livsbetingelser, som de kan forvente af vores velfærdssamfund.

Lad os tage fat og få tilført flere midler til de psykisk handikappede.

Jeg vil i det fremtidige byråd arbejde for, at vi får et endnu bedre tilbud til vores handikappede generelt. De psykisk handikappede og deres familier skal have en forventning om, at hvert enkelt menneske tilbydes rammer, hvor der er rum og virkelighed for at han/hun kan have et anstændigt liv med muligheder for udvikling og udfoldelse.