Tydeligt lederskab fremhævet
Auditorerne hæfter sig i deres rapport ved, at Vestforbrænding har dækkende dokumentation for de nye krav i standarden, og at der er et tydeligt og veletableret lederskab. Dertil fremhæves det, at Vestforbrænding tænker i cirkulær økonomi og bæredygtighed samt at virksomhedens mest væsentlige interessenter indgår som en naturlig del af forretningsstrategier og handlingsplaner.
I rapporten nævner auditorerne også konkrete forhold, som tæller med på den positive side. Det er blandt andet fokus på indberetning af hændelser og nær-ved-ulykker, den strukturerede tilgang til miljø og arbejdsmiljø hos leverandørerne samt arbejdet med at forenkle ledelsessystemet.
Godt resultat og et godt forløb
Med andre ord så har auditorerne haft den positive pen fremme og har vurderet Vestforbrændings evne til at styre de mange forhold omkring miljøledelse til et 4-tal på en 5-punkt skala.
”Jeg er rigtig tilfreds med resultatet. Det kan kun lade sig gøre, når vi alle er opmærksomme – ikke alene på vores egen rolle men også vores forhold til vores omverden og de mange interessenter, vi har i Vestforbrænding,” siger chef for miljø og arbejdsmiljø, Anne Birgitte Thuelund, som også fremhæver den gode samarbejdsånd, som har kendetegnet alle, der har medvirket under audit.
VESTFORBRÆNDING GODKENDT TIL NY ISO-STANDARD
Vestforbrænding er netop blevet godkendt til at kunne overgå til ny standard for ISO-certificering for miljøledelse. Det er sket efter en ekstern audit foretaget af konsulentvirksomheden DNV-GL.
Vestforbrænding tilbyder vores 19 ejerkommuner alle de nødvendige løsninger inden for indsamling og behandling affald fra borgere og virksomheder.
Vestforbrænding rummer Danmarks største forbrændingsanlæg. I 2016 brændte vi ca. 530.000 tons husholdnings- og erhvervsaffald fra omkring 920.000 borgere og 60.000 virksomheder i vores ejerkommuner.
Ved forbrændingen producerer vi elektricitet og fjernvarme. I 2016 producerede vi ca. 1.166.000 MWh varme (svarer til ca. 63.000 husstandes forbrug) og ca. 254.000 MWh elektricitet (svarer til ca. 140.000 gennemsnitsdanskeres forbrug).
bæredygtigt
affald har værdi
genbrugsplads
genbrug