Categories

Construction and maintenance |
Industrial materials and equipment |

Knud Rasmussens hvalros

Knud Rasmussen havde stor betydning for udforskningen af Grønland. Han deltog i en lang række ekspeditioner netop til Grønland, hvor han var med til at kortlægge Grønland.

Bindeled mellem Grønland og Danmark

Den berømte polarforsker Knud Rasmussen levede fra 1879-1933. Han blev født i Jakobshavn i Vestgrønland, men familien valgte at flytte til København i 1891, hvor Knud Rasmussen blev boende indtil sin død.
Knud Rasmussen blev et af historiens mest betydningsfulde bindeled mellem Danmark og Grønland.


Grønlandsekspeditioner

Knud Rasmussen havde stor betydning for udforskningen af Grønland. Han deltog i en lang række ekspeditioner netop til Grønland, hvor han sammen med flere andre forskere og videnskabsmænd kortlagde Grønland i forhold til fagområder som arkæologi, botanik, geologi, meteorologi og etnografi.
Rasmussen er særligt kendt for de såkaldte Thuleekspeditioner, som fandt sted mellem 1912 og 1933. I kølvandet på disse udgav han flere bøger, hvor ekspeditionernes fund udgjorde omdrejningspunktet.


Huset med hvalrossen

I 1917 bosatte Knud Rasmussen sig på toppen af bakkerne over Hundested. Han byggede et idyllisk hus med udsigt ud over det smukke hav. Huset blev bl.a. brugt til at planlægge og analysere de mange ekspeditioner.
Det første, der mødte de besøgende i huset, var et dørgreb og en dørhammer udformet som to hvalrosser. De to hvalrosser fik Knud Rasmussen designet specielt til at pryde sin bolig, og de kan stadig opleves på hoveddøren den dag i dag. Huset er nemlig indrettet som et mindested for Knud Rasmussen, hvor et stort antal besøgende lægger vejen forbi hvert år.


Hos VillaHus kan du finde Knud Rasmussens hvalros udformet som både dørgreb og dørhammer.

Cecilie Spender Mortensen - cecilie@villahus.dk | Digital Marketingkoordinator