Categories

Ærligt og Willumsens Museum i parløb

Den 1. august slår Willumsens Museum og Ærligt i samarbejde døren op for et helt nyt spisested i museets store og lyse café-lokale. Besøgende kan glæde sig til velprøvede kendinge fra Ærligst menukort – serveret med det sædvanlige smil

Espressomaskinen summer i hjørnet af køkkenet, bag disken er to unge piger i fuld gang med at tilberede gæsternes bestillinger, og ved caféens borde flyder hyggesnakken over croissanter og fyldte kaffekrus. Måske har du allerede været forbi Ærligts café på havnen i Frederikssund for at få en klapper, en læskende brus eller en varm chokopresso – i så fald kan du godt glæde dig til august, hvor du også får muligheden for at nyde de hjemmelavede og økologiske lækkerier i caféen på Willumsens Museum.

Frem til at museet i august 2024, et lille år senere, påbegynder en større ombygning, kan Louise Kejser Nyvold og hendes hold af dygtige medarbejdere, se frem til at drive hele to Ærligt-caféer i Frederikssund. Kun udsigten kommer til at adskille sig, da havnenes vajende master skiftes ud med grønne træer og Willumsens kunst i nylig erindring – eller snarlig forventning. Sortiment og kvalitet bliver der ikke pillet ved.

Det bedste fra to verdener
Samarbejdet er opstået som et resultat af, at Willumsens Museum med det øgede besøgstal for alvor kan mærke efterspørgslen på en tilknyttet café. Og da Louise Kejser Nyvold allerede er indehaver af et velprøvet og særdeles populært koncept, og havde mod på at tage i mod udfordringen, blev idéen i løbet af foråret og den tidlige sommer en realitet. Louise udtaler ”jeg er stolt over at Ærligt får en plads i hjertet af Willumsens Museum, hvor vi kan være med til at fuldende en kulturel oplevelse med en smagsoplevelse for alle de gæster, der hver dag besøger museet.”

Lisbeth Lund, direktør på Willumsens Museum supplerer. ”Vi har gennem længere tid gerne ville tilbyde vores gæster et ordentligt sortiment i cafeen, men de begrænsede køkkenfaciliteter har været en udfordring. Vi er utrolig glade for, at Ærligt kan se muligheder i de nuværende forhold og vil indgå et samarbejde om cafedriften - i første omgang frem til ombygningen af museet i august 2024.”

At Ærligt og Willumsens Museum er et godt match, er de enige om. ”Det er et kæmpe plus, at aftalen med Ærligt er blevet en realitet. Vi arbejder for den samme sag”, fortsætter Lisbeth Lund, ”nemlig at give kvalitetsbevidste gæster gode oplevelser, der forkæler og udfordrer sanserne.

Ærligt på Willumsens Museum vil være åben i hele museets åbningstid, tirsdag til fredag fra klokken 10-17, og på menuen finder du velprøvede kendinge som Avokadoklapper, Soffes Special og kolde og varme drikke.

BILLEDTEKST: ”Hos Ærligt går vi ikke på kompromis med kvaliteten og smagen og vi glæder os til at forlænge museumsbesøget med en særlig god frokost, økologiske kaffe og vores hjemmelavede kage” Fortæller Louise Kejser Nyvold, Indehaver af Ærligt, der 1. august åbner på Willumsens Museum.
Ærligt på Willumsens Museum vil være åben i hele museets åbningstid, tirsdag til fredag fra klokken 10-17. I løbet af den kommende uge vil Lisbeth Lund eftersende fotos, når den nye café er indrettet. Hun kan i mellemtiden kontaktes på alund@frederikssund.dk / 47310773. Louise Kejser Nyvold fra Ærligt kan kontaktes på hej@aerligt.dk.
Thea Rydahl - tfryd@frederikssund.dk | PR og Presse

Contacts /

For more information, please contact:
Thea Rydahl
PR og Presse